Om faget

Engelsk er det mest benyttede sprog i hele verden. For at kunne begå sig – både som studerende og som turist – er det vigtigt, at du kan tale og forstå engelsk.

Derfor er vores fokus med engelsk på SINE, at du opnår en tryghed med sproget, så du kan føre en samtale. Vi arbejder med at opbygge et præcist og varieret ordforråd både skriftligt og mundtligt.

Undervisning

Undervisningen og de emner, vi arbejder med, skal give dig indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og styrke din internationale forståelse. Kulturrejserne prøver vi i høj grad at integrere i undervisningen bl.a. via e-mail kontakt til skoler og værtsfamilier.

Vi lægger op til stor modenhed og høj grad af selvstændighed og fordybelse. Så vi forventer, at du er aktiv – både når du arbejder alene, i par eller i grupper med andre.

Overordnet set er vi underlagt Undervisningsministeriets læseplaner og fører op til de samme prøver for 9. og 10. klasse som i Folkeskolen. Der er to ugentlige dobbelt lektioner a 90 min.

Engelsk 10. klasse

I løbet af skoleåret 2019-20 vil vi i Engelsk på 10 klasse arbejde med forskellige temaer ud fra de krav til opgivelser, der er til Folkeskolens 10. klasses prøve. Der skal opgives 50-60 normalsider fordelt på 4-6 temaer. Undervisningssproget er engelsk.

Temaerne kan variere på de enkelte hold, men enkelte temaer vil også være de samme.
Vi arbejder ud fra Fælles Mål for Folkeskolen, der har følgende Færdigheds- og vidensmål for 10. Klassetrin.

Mundtlig kommunikation:  Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk.

Skriftlig kommunikation:  Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk.

Kultur og samfund:  Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Dette opnår vi ved vores arbejde med de forskellige temaer, hvor følgende elementer indgår undervejs.

Mundtlig kommunikation:
Eleven kan forstå hovedindhold og nogle detaljer i tekster talt i autentisk tempo
Eleven har viden om kombination af teknikker til lytning
Eleven kan aktivt deltage i en uforberedt samtale med flere deltagere
Eleven har viden om gambitter til emneskift og til at tage og fastholde ordet.
Eleven kan give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter med argumenter for og imod
Eleven har viden om indsamling, omskrivning og vurdering af informationer fra forskellige kilder
Eleven kan anvende et rimeligt præcist og varieret ordforråd
Eleven har viden om variation af ordforråd
Eleven kan vælge kommunikationsstrategier i relation til egne og  andres kommunikative problemer
Eleven har viden om forskellige kommunikationsstrategiers fordele i forskellige situationer
Eleven kan tilpasse en sproglig fremlæggelse efter formål og modtager
Eleven har viden om planlægning og revision af mundtlige fremlæggelser.
Ud over det målbevidste arbejde med den mundtlige kommunikation i klasseundervisningen får eleverne mulighed for at bruge deres kommunikationsstrategier under skolens kulturrejser.

Skrifltig kommunikation
Eleven kan forstå centrale synspunkter og nogle detaljer i autentiske tekster
Eleven har viden om hjælpemidler og teknikker til læsning af tekster
Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster
Eleven har viden om kriterier til valg af sprog og indhold
Eleven kan skrive med rimelig sproglig præcision
Eleven har viden om funktionel grammatik
Eleven kan kritisk anvende sproglige hjælpemidler i sin sproglæring
Eleven har viden om digitale ressourcer og andre hjælpemidler
Vi arbejder i årets løb med adskillige forskellige teksttyper, både skønlitteratur og faglitteratur og eleverne kommer til at læse et større udvalg  af tekster end de nødvendige antal sider til prøven, de kommer til at skrive i forskellige genrer og vi vil udover ordbogsarbejdet introducere dem til forskellige apps og websites til udvidelse og forbedring af deres ordforråd og grammatik.

Kultur og samfund
Eleven kan agere i spontane internationale kulturmøder
Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier i forskellige kulturer og samfund.
Eleven kan anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i forskellige situationer
Eleven har viden om samspil mellem sproglige og kulturelle normer i engelsk sproglig kommunikation
Eleven kan præsentere og diskutere aktueller nyheder fra engelsksprogede kilder
Eleven har viden om engelsksprogede medier
Udover undervisningen vil eleverne få mulighed for at anvende disse kulturfærdigheder på skolens kulturrejser.  Vi vil læse og følge med i digital nyhedsformidling, både via tv og trykte medier.

 

Undervisningen vil bygge på flere forskellige undervisningsmetoder bl.a. Fælleslæsning, Gruppearbejde, Cooperative Learning, osv.
Der vil også være fokus på, at timerne indeholder mange skift, så koncentrationen kan holdes.
Jeg, som underviser, vil gøre meget for at få alle med. Derfor vil nogle elever også blive udfordret og der vil blive stillet krav til alle elever. Dette bliver dog gjort, med en opmuntring til deltagelse og fokus på de positive sider af elevens kunnen.
Løbende med den daglige undervisning, vil der også komme fokus på grammatikken og den forestående prøve.

 

Se eksempel på årsplan

ca