Se filmen

Om badmintonlinjen

Er badminton din store passion, og drømmer du om at kunne træne hver dag i et helt skoleår? – så er SINES badmintonlinje garanteret noget for dig!

På SINE har du  muligheden for daglig træning med et højtuddannet trænerteam. Vi  tager på træningsture til andre sports- og idrætsefterskoler og vi deltager i stævner rundt om i landet. Vores kulturrejse går til Beijing, hvor vi spiller mod lokale kinesiske spillere.

Med dig som udgangspunkt

Vores højtuddannede trænerteam tager udgangspunkt i netop dit niveau og  fokuserer meget på hvad netop DU har behov for at udvikle, så du kan opnå dit fulde potentiale.Vi forventer du er turneringsaktiv, såvel i holdturneringen som i individuelle turneringer i din hjemklub inden du påbegynder dit efterskoleophold.

I vores træning lægger vi stor vægt på:

  • At du ønsker at udfordre dig selv
  • Taktisk og teknisk træning
  • Individuel fokus, så du får netop den træning du har behov for
  • Fysisk, styrkemæssig og mental træning
  • At du giver dig selv fuldt ud til hver træning
  • God stemning i hallen
  • Godt kammeratskab og samarbejde

På SINEs badmintonlinje er det svært ikke at blive smittet af stemningen. Alle elsker badminton og de går op i det med liv og sjæl, der er derfor god stemming i hallen når vi træner og vi har et fantastisk fællesskab omkring sporten. Udover vores daglige træning på skolen, tager vi ud af huset, for at få inspiration og blive udfordret på nye niveauer. Vi har samarbejde med andre efterskoler og deltager i stævner rundt om i landet. Vi tager ud og ser Liga Badminton, for at få inspiration af de bedste og vi deltager i Badmintonfestival.

Udenlandsrejser

I løbet af skoleåret på SINE kommer du, udover alle vores ture og udflugter,  på to store rejser. En skitur til Sverige, hvor hele skolen skal afsted, samt en kulturrejse.

Badmintonlinjens kulturrejse går til Beijing, hvor vi vil skal opleve kulturen, se seværdigheder og selvfølgelig spille en masse badminton. Vi skal spille mod lokale kinesiske badmintonspillere, og vi bor på et universitet, hvor de studerer idræt og badminton.

Sporten vil fylde meget i din hverdag på skolen. Derfor er det vigtigt, at du er klar til at være en del af et miljø, hvor vi brænder for badminton og arbejder seriøst med sporten. Er du det, så lover vi dig, at du får et fedt år med masser af gode oplevelser, som du aldrig vil glemme.

Træning med eliten i Aabenraa

For de stærkeste spillere på linjen har vi et tilbud om ekstra træning onsdag aften, hvor vi kører til Aabenraa og træner med divisions -og kredsspillere. Vi har et tæt samarbejde med træner Jonas Lyskjær der også er tilknyttet vores linje på skolen hver tirsdag og torsdag. Der vil ligeledes være mulighed for at stille op for Aabenraas turneringshold, hvis man har niveauet til det. Således vil der være mulighed for meget stærk sparring for alle på linjen.

Se filmen
ca