Se filmen

Bliv dygtigere til engelsk i International Class

For english version, press here

International Class på SINE er en mulighed for dig som skal i 10. klasse, der kan lide engelsk og ønsker at bringe dit engelske til et ambitiøst højt niveau sideløbende med, at du fordyber dig i din sport. Vores International Class giver dig mulighed for at udvikle alsidige sprogfærdigheder, som du med garanti kan bruge i din fremtidige uddannelse og karriere.

I International Class kan du se frem til et skoleår med fokus på høj faglighed, udover de sociale og sportslige oplevelser.

Den fælles interesse i en faglig udfordring og i at forbedre sit engelske giver et særligt fællesskab i International Class, som forstærkes af en rejse med egenbetaling på kr. 6.000,- til et engelsktalende land i Europa i løbet af skoleåret (rejsen er valgfri). Vi har bl.a. været i Dublin, hvor vi oplevede den irske nationalsport Hurling, boede hos værtsfamilie og bagte ægte irske scones på Howth Castle.

Eleverne i International Class er også med på skolens skitur samt sportslinjernes kulturrejse.

Alle, som vælger vores International Class, vælger fagene Cambridge English, Math på engelsk samt FP10 dansk eller dansk som 2. sprog for udlændinge.

Derudover skal der vælges valgfag.

Cambridge English

Cambridge English er grundstenen i vores International Class, og kan betragtes som engelsk på elite niveau. Undervisningen foregår udelukkende på engelsk, og du kommer til at videreudvikle på de fire sprogfærdigheder: læse, lytte, tale og skrive.

Faget afsluttes med en international anerkendt eksamen fra Cambridge Assessment English, som er en global godkendt sprogeksamen. Et Cambridge English diplom kan være med til at åbne døre for dig på uddannelsessteder og arbejdspladser i mange lande.

På SINE får du mulighed for at tage en Cambridgeeksamen på to niveauer:

·         Cambridge B2 First (9.-10. klasseniveau)

·         Cambridge C1 Advanced (Gymnasieniveau)

Eksamenen er obligatorisk og prisen er kr. 2.800,-

Maths

Maths i vores International Class bliver undervist på engelsk, og giver dig både sproglig og faglig udfordring. Du kommer til at lære rigtig mange nye fagbegreber, og da vi bruger britiske undervisningsmaterialer, kommer du også til at lære rigtig megen ny matematik. Det er noget, som du kan drage fordel af, når du skal videre på en ungdomsuddannelse.

Undervisningen i Maths bliver delt i to grupper: Extended og Foundation.

Extended Maths er for de elever, som har mod på en større udfordring i matematik.

Foundation er for de elever, som har det fint med matematik på 10. klasseniveau.

Faget Maths bliver afsluttet med en intern prøve og karakteren kommer på dit bevis.

Se filmen
Se filmen

Valgfag

Global Citizenship

Global Citizenship er et fag, hvor du kan lære at se verdens problematikker fra en række forskellige synsvinkler og kommer frem til eventuelle løsninger for disse. Vi arbejder på at udvikle færdigheder indenfor: critical thinking, reasoning, reflection og problem solving.  Undervisningen i Global Citizenship foregår på engelsk og er temabaseret. For eksempel, kommer du til at undersøge problematikker omkring emner såsom: ’The Family’, ’Law and Order’, ’Belief Systems’ og ’Sustainable Living’ m.m.

Faget Global Citizenship afsluttes med et gruppeprojekt og en intern prøve og karakteren kommer på dit bevis.

Food and Nutrition

Food and Nutrition foregår også på engelsk, og er for dig, der er interesseret i kost, ernæring og forskellige madkulturer. Det er et ’hands-on’ fag, hvor du vil lære at forberede og lave mad samt forholde dig kritisk til madens indhold, sammensætning og de tilberedningsmetoder, vi bruger. Vi vil også lave mad fra forskellige kulturer bl.a. traditionel mad fra Storbritannien.

I løbet af en normal skemauge vil man tilbringe ca. 2 timer i et skolekøkken og en time i et klasselokale med henblik på at kombinere teori og praksis.

Faget Food and Nutrition afsluttes med en intern praktisk prøve og karakteren kommer på dit bevis.

Goethe Deutsch

Faget er på tysk, og du kan læse mere om det her.

FP10 fysik/kemi

Faget er på dansk, og du kan læse mere om det her.

ca