Skip to main content

Fodbolddrenge


Logo
SPORTSEFTERSKOLEN SINE

En hyldest til fællesskabet 🌟

Følg med på Instagram

Fodbolddrengelinjen på SINE

Fodbolddrengelinjen på SINE er for dig, der brænder for fodbold og vil tage dit spil til næste niveau. Vi har træning med høj intensitet og fokus på både din personlige og sportslige udvikling.

Vi træner 5-7 gange om ugen, og råder over faciliteter, der sikrer optimale træningsforhold året rundt. Vores dedikerede og veluddannede trænere har erfaring fra de øverste licensmiljøer i Danmark,

International matchning. Nye krav. Større perspektiver.

For at udvikle vil vi gerne udfordre uden for vante rammer og gennem internationale turneringer og fodboldrejser giver vi vores spillere mulighed for at møde stærke internationale modstandere, opleve forskellige spillestile og mærke intensiteten i kampe, hvor der virkelig er noget på spil.

Vi deltager blandt andet i elitefodboldturneringen Future Cup i Göteborg, hvor vi bliver en del af et stort internationalt turneringsmiljø og får mulighed for at blive matchet mod stærke europæiske akademier.

Daglig træning

Træningen på SINE tager udgangspunkt i vores spillestil, hvor vi uddanner fodboldspillere, der tager initiativ – både med og uden bold. Vi stiller krav til hinanden og arbejder ud fra et fælles ønske om at blive bedre hver dag.
Energi, ambitioner og fællesskab er nøgleord i vores træningsmiljø.

Når du kommer på SINE, så bliver du en del af et unikt træningsmiljø, hvor der både er fokus på at kunne præstere nu og her, men også på at kunne udvikle detaljerne i dit spil over tid.

Indholdet i træningen er varieret, og du vil i løbet af træningsugen deltage i både hold- og spillestilstræninger, individuel positionsspecifik træning og styrketræning i skolens eget fitnesslokale, hvor der arbejdes med skadesforebyggende træning og individuel fysisk udvikling.

Spillernes kondition og fysiske udvikling bliver også regelmæssigt testet gennem skoleåret, så du hele tiden kan følge din udvikling, ligesom dine hjemmekampe bliver optaget med VEO.

På SINE bliver du en del af et miljø, hvor du kan udvikle dig både som spiller, holdkammerat og menneske.

Samarbejdespartnere

Forløb i Sønderjyske Fodbold

SINE er stolte af at være samarbejdspartner med Sønderjyske Fodbold.

Fodbolddrenge linjen har et formaliseret samarbejde med Sønderjyske Fodbold, hvor de dygtigste af vores elever får muligheden for at komme i træningsforløb hos Sønderjyske Fodbolds U17 ligahold.

I samarbejde med Sønderjyske Fodbold arrangerer vi både et træningsforløb i efteråret og foråret. Begge træningsforløb strækker sig over flere uger.

Årets højdepunkter – Kampe og turneringer

Kampgaranti: Når du bliver en del af SINEs fodboldlinje, så er du også garanteret at spille min. 15 kampe. At repræsentere SINE på hjemmebane foran 300 tilskuere er en unik oplevelse, som alle, der passer deres træning, fortjener.

Kamptilbud Trup 1

SKOLELIGA 1: SINE er repræsenteret i den bedste efterskolerække, hvor vi spiller mod de bedste efterskoler i Danmark. Kvaliteten af skoleliga 1 svarer til U17 divisionen.

DBU U17 Jylland pokalturnering: Vi deltager også i DBUs pokalturnering.

DM for efterskoler: Det største indenfor efterskolefodbold er DM. Her mødes de 16 bedste efterskoler i et intens 3-dages stævne for at finde Danmarksmesteren for efterskoler.
I skoleåret 2027-2028 afholdes DM på SINE, så vi er automatisk kvalificeret og skal kæmpe for at vinde DM på hjemmebane.

Akademikampe: Vi tilrettelæger selv kampe mod danske og internationale akademier.

Kamptilbud Trup 2

SKOLELIGA 2: SINE er også repræsenteret i den anden bedste efterskolerække. Kvaliteten svarer til U17 Liga 1.

SKOLELIGA 3: SINE er også repræsenteret i den tredje bedste efterskolerække. Kvaliteten svarer til U17 Liga 2

Efterskolemesterskab Region Syd: En regional turnering for efterskoler – både forår og efterår – hvor vi spiller mod en række skoler fra det Syd- og Sønderjyske.

Træningskampe: I løbet af året arrangerer vi også en del træningskampe. Vi spiller både kampe mod internationale klubhold og andre danske efterskoler.

https://www.youtube.com/watch?v=SfA3jZ74EBE

Sportsrejse

I skoleåret 2027-2028 går vores årlige sportsrejse til enten Spanien eller Portugal. Her kombinerer vi sport og kultur og giver spillerne mulighed for at blive matchet mod akademihold fra nogle af Europas stærkeste klubmiljøer.

Det handler om at omsætte træning til kamp, håndtere nye udfordringer og få en større forståelse for, hvad der kræves for at udvikle sig som fodboldspiller.

Gennem international matchning får du nye perspektiver på spillet, værdifulde erfaringer og endnu bedre forudsætninger for at løfte dit eget niveau.

Vi forventer

Vi forventer, at du spiller i klub og har en seriøs tilgang til din træning. Du har trænet minimum tre gange om ugen i mindst et år, inden du starter på SINE – det kan for eksempel være to klubtræninger og en styrketræning eller tre klubtræninger om ugen. Du skal brænde for fodbold, være motiveret for at udvikle dig teknisk, taktisk og fysisk, og have lyst til at bidrage aktivt til et engageret og udviklende træningsmiljø, hvor både fællesskab og ambitioner er i fokus.

Individuelle samtaler

Vi evaluerer din udvikling løbende, men for at sikre kvaliteten i evalueringen afholder vi 3 formelle individuelle samtaler hen over skoleåret:

Ved den første klarlægger vi dine forventninger til det kommende år på fodboldlinjen, og sammen sætter vi mål for, hvad din rolle er i træningsmiljøet.

I samtale nr. to fastsætter vi de individuelle udviklingsområder, linket op på din position på banen.

Og i samtale nr. 3 evaluerer vi dit samlede forløb på fodboldlinjen, og om du har gennemgået den ønskede udvikling. Derudover får du mulighed for at komme med input til, hvordan SINE fremadrettet kan gøre fodboldlinjen endnu bedre for kommende elevhold.

Udforsk
vores camps

Hvis du er nysgerrig efter, hvordan det er at være efterskole-elev på Sportsefterskolen SINE, så er én af vores camps lige noget for dig.

Her vil du prøve, hvordan det er at deltage i linjetræningen sammen med nogle kammerater, der brænder ligeså meget for sport, som dig. Det er næsten som at gå rigtigt på efterskole – bortset fra, at der ikke er almindelig skolegang.

Sports

CAMP

LÆS MERE

Læs mere om Sports camp

Fodbold

KEEPER CAMP

LÆS MERE

Læs mere om fodbold keeper camp

SINE

FAMILIECAMP

LÆS MERE

Læs mere om håndbold keeper camp