FemaleFitness – nyt koncept 27/28

På SINE’s FemaleFitness får du en seriøs træningslinje målrettet piger med ambitioner, som ønsker at udvikle sig inden for fitness og styrketræning i et ambitiøst og trygt læringsmiljø. Linjen er udviklet med udgangspunkt i pigers træningsbehov, men er åben for alle.

Formålet er at skabe et miljø, hvor du tør udfordre dig selv både fysisk og mentalt. Her handler træning ikke om idealer eller udseende, men om styrke, selvtillid og en sund tilgang til din egen krop.

Gennem træning, teori og fællesskab udvikler du styrke, gode vaner og et sundt forhold til din egen krop. Linjen er for dig, der allerede kender til et seriøst træningsmiljø og har lyst til at træne målrettet og udfordre dig selv.

Daglig træning

På FemaleFitness får du en hverdag fyldt med spændende og varieret træning. Du arbejder med styrketræning, funktionel træning, konditionstræning og mentaltræning – altid med fokus på trivsel og et stærkt fællesskab.

Den daglige træning foregår i skolens styrkelokale, på SINEs udendørsarealer året rundt og på ture ud af huset, hvor vi blandt andet besøger andre træningscentre.

På SINE træner vi 5-7 gange om ugen. Som udgangspunkt er ugens træninger fordelt sådan, at størstedelen af træningerne har fokus på sportsspecifik træning frem mod et større mål, mens de øvrige træninger bruges mere frit – for eksempel til styrketræning, udflugter eller arbejde med individuelle målsætninger.

Årets højdepunkter

Et år på FemaleFitness er fyldt med både sportslige og fællesskabende oplevelser, der gør året uforglemmeligt. I løbet af året træner vi målrettet frem mod forskellige mål – blandt andet DM i funktionel fitness, halvmaraton og HYROX.

Vi laver også løbende styrke- og løbetests i løbet af året. Formålet er ikke at sammenligne os med hinanden, men at fastholde motivationen og synliggøre den udvikling, der sker gennem den daglige træning.

Linjen er i konstant udvikling, og hvert år arbejder vi på at justere og udvikle indholdet, så året bliver så spændende og givende som muligt.

Derudover får du undervisning af eksterne instruktører, besøger andre fitnesscentre, tager på ture ud af huset og oplever mange sjove, lærerige og inspirerende øjeblikke sammen med linjen.

På FemaleFitness arbejder vi også med mentaltræning. Her har vi fokus på mindset og robusthed, så du bliver bedre rustet til at konkurrere, udvikle et sundt selv og holde fokus i udfordrende situationer.

Sportsrejse på Fitnesslinjen

På FemaleFitness har vi hvert år to linjerejser, og derudover deltager vi også i skolens fælles skitur.

I efteråret tager vi på en teambuildingrejse til en spændende destination i Europa (mod en ekstra egenbetaling). Her har vi fokus på fællesskab, personlig udvikling og på at udfordre os selv i nye omgivelser.

I skoleåret 27/28 tager vi, i foråret, på sportsrejse til Marbella i Spanien – et af årets helt store højdepunkter. Her træner vi sammen, udforsker området, oplever den lokale kultur og møder unge mennesker med en anden kulturel baggrund.

Udover træningen bliver der også tid til at opleve Malagas livlige gader, seværdigheder og den sydlandske stemning. Turen byder desuden på en større sportsbegivenhed.

Vores forventninger

Som elev på FemaleFitness forventer vi, at du allerede har erfaring fra seriøse træningsmiljøer, for eksempel fra foreningslivet, klubber, træningscentre eller lignende. Vi forventer også, at du har en god grundform og kan løbe minimum 7 km inden skolestart, samtidig med at du har et basalt kendskab til styrketræning, herunder de tre basisløft: squat, bænkpres og dødløft. Du skal være klar på, at træningen foregår både ude og inde – også i de kolde og mørke måneder.

Trænerteamet brænder for bevægelse, træning og faglighed. Et år på SINE er en unik mulighed for at træne og udvikle dig både fysisk og mentalt.

Vores fede faciliteter

På SINE får du adgang til moderne træningsfaciliteter, der passer til alle niveauer. Indendørs har vi et fuldt udstyret fitnesslokale med maskiner, frivægte, løbebånd og kondicykler, hvor du kan træne styrke, kondition og funktionel træning.

Derudover kan du træne udendørs, hvor vi kombinerer styrke, udholdenhed og funktionelle øvelser i friske omgivelser.

Vores faciliteter giver dig mulighed for både målrettet træning og varierede øvelser i et trygt og motiverende miljø – alene eller sammen med linjen og dine kammerater.

International Class på SINE

Uanset hvilken sportslinje, du vælger, så har du mulighed for samtidig at vælge International Class som din 10. klasse.

International Class foregår undervisningen på engelsk, så dine engelskkundskaber vil få et gevaldigt løft. Der er desuden en studietur til et engelsksproget land.

SE FILMEN hvor en lærer og to elever fortæller om hvad International Class går ud på og hvad du kan få ud af at vælge den sammen med din sportslinje.

ca