MOBNING

Fokusgruppeinterview

Elevrådet d. 26/3

Nedenstående gengivelse af et fokusgruppeinterview med elevrådet omkring mobning skal forstås i den rette kontekst. Således er dette fokusgruppeinterview først og fremmest en evaluering af elevernes omgang med hinanden og især den omgangstone, som eleverne har med hinanden. Således havde både vores pædagogiske afdelingsleder og jeg som forstander valgt at tage ud-gangspunkt i nogle rygter i form af en såkaldt omklædningsrumsjargon blandt eleverne, hvor denne verbalisering tilsyneladende især handlede om sportslinjer, der enten var holdsport eller individuel sport.

I: Oplever du mobning på SINE og – i givet fald – i hvilket omfang?

1.     Oplever I mobning i elevhusene?
Vi har snakket om det i husene på vores interne fællesmøder og der er en lille bitte smule, men ikke sådan noget med at folk græder. Men der er nogle dominerende hoveder.

2.    Kan I give eksempler på, hvordan det foregår?
Måske kan man godt lidt sige, at det er drengeværelse imod drengeværelse eller at det på en måde er alfahan imod alfahan. Altså lidt sådan internt!

3.    Er det drengemobning?
Nej, det er ikke mobning, det er bare chikane imod hinanden. Nogle gange går det dog lidt over grænsen, synes jeg.

4.    Hvordan opfatter I så, at det er chikane og ikke mobning?
Altså jeg er jo ikke selv en dreng, men … Jeg lægger stadig mærke til det fx i fællesrummet eller sådan noget. Det er sådan lidt det sorte får det går ud over. Vi mobber ham ikke for at gøre ham ked af det. Vi gør det i sjov og så kan det nogle gange blive lidt for meget. Og så er der nogle, der vil være større end andre og så kan de godt finde på at gå lidt til den.

5.    Så humlen i det jeg hører jer sige, det er, at det for nogle elever er noget man mener sjovt i nogle situationer, hvor der så er nogle andre i den samme situation, der synes det er mob-ning?

Nej, nej! Jeg tror bare at den ene synes, at det godt kan blive lidt for meget, men det op-fatter de andre ikke helt.

6.    Er der andre eksempler?
Der kan til tider godt være meget lidt respekt for hinanden.

7.    Kan du komme med eksempler?
Det er lidt svært at forklare, men det fx er når man skal sove. Men jeg vil ikke kalde det mobning – for det er det ikke!

8.    Nej. Så er det mangel på respekt?
Ja!

9.    Andre eksempler?
–      I hus A og B og så nogle gange – jeg véd ikke om det kan kaldes mobning – der er mange der kommer op at toppes, ting bliver ødelagt og man er lidt ligeglad med det og ingen tager sig af det. Det giver bare en dårlig stemning.
–      I hus F da havde vi sådan en episode på et tidspunkt, hvor der var en, der følte, at de var mange, som kørte på ham. Andre havde ikke oplevet det på den måde, men efter at vi snakkede om det, så var der jo ikke mere i det. Så var der jo kommet styr på det, men der var alligevel den episode, hvor det lige blev for meget for den person.

10.  Hvis vi lige går videre – mobning i huset har vi ligesom været inde på nu. Med hensyn til sportslinjen, der vil jeg godt lige komme med et indspark. Der har tidligere været snak om – det har jeg også informeret om til fællesmødet – at der er nogle lavstatus linjer og der er nogle højstatus linjer – forstår I hvad jeg mener?

De fleste elever: Ja!

11.   Sig noget om det! Er det stadig sådan? Jeg kan huske det blev nævnt at golflinjen havde en lavere status end andre linjer og der var nogle elever, der gjorde lidt grin med dem.

Hos håndbolddrengene da tror jeg ikke det er mobning, men det er sådan nogle drenge-drillerier. I omklædningsrummene da er det sådan, at vi kører på hinanden; men det er jo også netop i omklædningsrummene. Til træning er der nogle, der bliver gjort lidt grin med, men det er ikke noget, der er ubehageligt. Hvis der er nogen, der er dårlig til noget, så bliver de brugt som eksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Jeg tror ikke, at der er nogen, der føler det ubehageligt. Mange gange under træningen så kan det godt være sådan lidt trist. Hvis man ikke er så god til at dække back op for eksempel. Jeg tror ikke, at det er så meget imod dem, der spiller golf – sådan sporten – det er ikke personerne, der går på selve linjen. Jeg tror bare, at det er selve sportsgrenen.

12.  Jeg tror, at der er forskel på samværskulturen, om det nu er i et omklædningsrum eller et klasseværelse eller en spisesal. Hvor jeg definerer omklædningsrumskultur som at være mere firkantet, grov og bruge nogle ord og en jargon, der også er det.

Det tror jeg også, at der er nogle golfelever, der har oplevet lidt. Håndbolddrengene har nogle interne jokes fra deres omklædningsrumskultur, som måske har ramt golfeleverne.

13.  Det vil sige, at I har taget jeres omklædningsrumskultur fra håndbold med på resten af skolen?

–      Ja, og så tror jeg bare, at de misforstår det lidt, fordi de véd jo ikke, at vi bare tænker det som jokes. Det er måske også lidt for meget at køre i det samme spor – det er ikke så opfindsomt.
–      Jeg har det sådan, at vi bare har forskellig kultur. Golf er ikke nogen rigtig holdsport, hvor andre linjer på SINE er holdsport, så er man måske vant til, at der er mere dril-lerier. Så de forstår ikke altid tingene på samme måde, fordi golf er en sport, hvor du – socialt set – er meget alene. Så nogle gange har de måske nogle andre sociale kompetencer og de tager tingene på en anden måde og mere personligt.

14.  Så det er en forskel, der er mere grundlæggende, om det er en individuel eller en holdsport?
Ja, og så véd jeg også at mange af dem – fra andre elever der har været på efterskole – så er der lidt problemer med golf, fordi de socialt set har sværere ved at være i store grupper. Jeg véd ikke, om det har noget med sporten at gøre, men det er der nok en lille indikation på. Og de har det måske lidt svært i sociale sammenhænge.

15.  Nu spørger jeg måske en lille smule drilsk i denne sluttede kreds, men kunne der være en dansepige, som måske kunne have en mening om det der med individuelle sportsgrene contra holdsport?

–      Jeg føler lidt, at vi er et hold, når vi danser sammen og sådan noget.
–      Jeg véd ikke, om de ikke forstår det, når de ikke har oplevet det, men det er bare anderledes, når de ikke selv har oplevet det eller ikke har prøvet, hvordan det nu er i sådan et omklædningsrum. Så det kan godt være, at man ikke forstår det på samme måde, som vi måske ser det på.
–      Altså jeg føler, at skilinjen har et bedre sammenhold og er et bedre hold end golflinjen. Og det er jo ikke fordi, at vi træner mere sammen end de gør. Vi er stadig individuelle, men jeg véd ikke, hvad det er, der går så galt. Jeg tror bare, at det er fordi det ikke er så fysisk hårdt og så får man bare sådanne tanker.
–      Jeg tror også bare, at det er kunsten at begynde sådan meget i en boks. Det er fordi dem på golflinjen de fandt sammen sådan hurtigt, så jeg tror, at det ligesom er der, at de opfatter sig som en helhed.

16.     Fitness må da være dem, der er mest individuelle, da golf jo stadig stiller op i hold, så vidt jeg véd?
–      Man får ikke snakket så meget med dem. Det eneste man ligesom har på dem er, at de spiller golf. Jeg spiller ikke så meget golf, altså. De går rimeligt meget for sig selv.
–      I vores hus kører det også sådan lidt – ikke mobning imod fitness – men at de ikke laver en skid; sådan en slacker linje – og til træning står de bare og snakker. Det har vi også kørt lidt på. Jeg tror også, der bliver kørt på fitness. Det er ikke så meget, fordi de er individuelle.
–      Jeg tror stadig det bunder i det der med de sociale kompetencer, fordi mange har ikke gået til fitness og ski i deres liv – de har gået til andre sportsgrene. De har fx ikke gået til fodbold og kender ikke omgangsformen her. Dem på golflinien i mit hus, de er ikke så åbne og snakker heller ikke så meget som fodboldspillerne. De holder sig lidt for sig selv og til dem de allerede kender. Socialt lærer man dem ikke at kende.
–      Altså jeg tænker også, at selvom efterskolen generelt har mange sportsgrene, så er det jo stereotypt at sige, at disse golfer er lidt kikset. Og når man så kommer herned på SINE så er der en hel gruppe og ikke kun en, så er det måske lidt sværere at forholde sig til, når der ikke kun er en men en hel gruppe.

17.  Jeg tror det er vigtigt at spørge til, hvordan man kan aflive sådanne stereotyper eller hvordan kan man undgå, at de ikke opstår?
–      Jeg tror bare, at det er generelt sådan en fordom, som man har. Omvendt er der måske et par stykker, der bekræfter ens fordomme og de er måske lidt indadvendte og så fort-sætter det jo bare.
–      Jeg tror ikke, at det har noget med selve sporten golf at gøre, det tror jeg ikke. Men det kan godt have noget med de der sociale kompetencer at gøre, for de har lige fra starten af holdt sig lidt tilbage og til deres egen gruppe. Og så er de blevet sådan til golferne
sammen med dem som måske har haft de samme interesser. Og så er de blevet til golferne og så måske har man ikke haft de samme interesser som dem.
–      Altså vi har svært ved at sætte os ind i den sport. Nu forholder det sig sådan, at jeg selv har spillet golf og jeg kunne ikke holde det ud, fordi jeg skulle have nogen at skælde ud på og det kan man ligesom ved et hold, altså ’kom nu for helvede’ – det kan man ikke med sit jern (alle griner). Jamen, det er jo indgangsvinklen, at det ikke nytter at råbe efter det, så jeg tror bare, at folk har rigtig svært ved at sætte sig ind i sporten og der er så anderledes som fodbold og håndbold for eksempel. Så jeg tror, det er der, den ligger sådan lidt.
–      Jeg tror også, det har noget at gøre med den holdånd, som de på en måde ikke har ligesom eksempelvis på dans, hvor man skubber lidt til hinanden og så skubber man igen. Så det handler også om, hvordan golfspillerne vil tolke det og hvordan de vil læse det og opfatte det. Så ved man jo, at de måske er lidt nærtagende og ikke har prøvet at få nogle skub eller stød og ligesom ikke véd, at man bare skal give igen og at det er en intern ting socialt set i vores alder. De er bare ikke vant til det og forstår måske ikke, at det er en måde at komme i kontakt med dem på eller også så misforstår de det bare fuldstændig. Vi synes jo, de er søde og vi kan jo sagtens snakke med dem.

18.    Lige de sidste kommentarer.

Det er i forbindelse med at nogen sagde, at de ligesom er deres egen gruppe på golflinjen. Der er nogle personer som ikke er på golfen, dem føler jeg, at jeg snakker bedre med, fordi de ikke bare går på deres golfbane hele tiden. De er lidt mere udadvendt imod andre personer end bare golf, så derfor snakker vi også mere med dem.

19.  Lige de to sidste og så går vi videre.
Fx nogle af de golfere som spillede fodbold før, de tager det lidt mere roligt og forstår det ligesom bedre…

20.  …så de har de sociale kompetencer med som (navn) siger?

Hvis man har været inde i dette her omklædningsrum, så forstår man godt, hvad det er.

21.  Lige det sidste ord, inden vi går videre.

Det var bare det samme, som er blevet sagt. Altså dette der med, at hvis den enkelte ikke har været vant til det, så opdager vedkommende ikke, at det er det samme at mødes.

22.  Ja, opfatter I mobning i fagene?
Ja, i tysk, da bliver jeg konsekvent grint ad, når jeg siger noget. Jeg kan godt tage det, men jeg føler, at der er nogle i min klasse, som bare kører med det der tysk og kan det flydende og så er vi nogle af os andre, der ikke er så privilegerede og måske har haft vikar i to år, og så kan det godt være lidt svært at følge med. Jeg siger jo ikke noget alligevel, fordi jeg er pænt ligeglad, men nogle gange kan der godt være nogle, der er nervøse for at sige noget.
Og det er bare lidt synd, fordi så giver hele vores klasse bare mere eller mindre op på tysk,
fordi så bliver det bare talt….

23.   …så det spreder sig?

–      Ja!
–      Det er bare fordi, at på cambridge og så … hvad hedder det … der bliver vi tit kaldt for stræbere eller sådan noget.

24.  Det skal jeg lige forstå ret. Er det internt på Cambridge-linjen, at I bliver kaldt for stræbere?

Det er fordi, hvis der for eksempel er nogen, der kører på mig. Men altså jeg har ikke noget imod det, men det betyder måske mere for andre, og hvis de har noget imod det – på den måde.

25.  Jeg springer lige … hvad med internettet, sker der mobning over nettet?

–      Nej! (flere)
–      Det føler jeg i hvert fald ikke.
–      Jeg har ikke set det.
–      Det bruger man ikke så meget hernede, når man er sammen hele tiden. Det er mere derhjemme på folkeskolen.

26.  Prøv at høre her. Jeg er egentlig positivt overrasket og troede at I måske ville svare noget andet. Jeg er rigtig dårlig til de sociale medier, men det er jeg egentlig positivt overrasket over. Der har tidligere – altså ikke i år – da har der været sager på de sociale medier, hvor der har været elever, der har følt sig hængt ud på. Men jeg hører jer sige klart nej?

Jeg tror, at det er fordi, at vi har sådan lidt nogle regler om, hvornår og hvornår man ikke må have sin mobil, så man kan f.eks. som (navn) siger, at hvis man skal fremlægge og man  er pisse elendig til tysk grammatik, så kan han blive hængt ud for prøv at se, hvor dårlig han er til før nutid eller sådan et eller andet ik’ (griner). Og det samme til træningerne, hvis (navn) laver en sindssyg dårlig balletdrejning til dans, så kan jeg jo heller ikke filme det og sige ”se lige hvor dårlig hun er”.

Så du siger det i virkeligheden også er som udtryk for, at I har været glade for de der mobilregler? Jeg tror vi har været inde på det tidligere. Lærerne frygtede lidt, at reglerne var for restriktive, men det her er vel et udtryk for at I opfatter dem som positive for det sociale fællesskab.

–      Det har i hvert fald haft en effekt.

–      Ja.
–      Altså jeg tror ikke, at man bliver mobbet i skolen for, hvor god man er i hovedet eller på linjen. Jeg tror ikke, det har noget med telefoner at gøre – overhovedet ikke.
–      Jeg tænker mere, hvis der er nogen, der har noget imod personen og går ind og skriver et eller andet fis til vedkommende.

27.  Det næste hænger lidt sammen med dette her, men hvis vi nu bevæger os udover nettet, er der ellers generelt mobning på SINE, altså udover de ting som vi har været inde på?

–      Nej, det tror jeg ikke.
–      Det sker vel i husene, altså hvis det sker.
–      Der har altid været sådanne små konflikter, men det skal der også være.
–      Det er man også selv skyld i.
–      Ellers ville det ikke være et fællesskab.

28.  Lige det sidste. Vi kunne godt tænke os at høre, hvis vi nu sammenligner med de skoler, som I har gået på tidligere. Er der forskelle eller det samme? Er der konkret en forskel i forhold til det der med mobningen?

En ting er helt sikkert, hvis der skulle være noget andet, så er det på SINE helt forskelligt fra, hvordan det har været på ens folkeskole. Her bor vi sammen og her går vi sammen 24 – 7. Du har et andet forhold mellem elever og lærere, som gør at man oplever en anden side af dem, som gør, at du har et andet indtryk af dem.

29.  Så det der med at man bor side om side, så bliver man mere konfronteret med hinanden?

Jeg tror også bare, som du siger, man går bare op og ned ad hinanden og hvis jeg er mega-sur på min roomie, så gider jeg jo ikke. I folkeskolen var det meget nemmere at tage af-stand fra hinanden i alle de år og det kan jeg ikke gøre her. Jeg tror bare, at man tager den på stedet og man er også blevet mere moden – og det siger man jo også at man bliver på efterskole – og jeg tror man er god til at tage det løbende, altså når der kommer noget …

30.  … når der kommer nogle konfrontationer, så skal man tage dem?

–      Ja. Altså nu var min skole også rigtig skidt. Dette her er klart bedre 1000 milliarder gange bedre end før.
–      På min helt gamle skole, der var der en person som blev mobbet hver dag mindst en gang, men han var også sådan ret meget selv skyld i det (flere griner). Jeg vil lige sige, at der blev der ikke gjort ret meget ved det og der er meget her på SINE som vi klarer selv og altså internt i husene, så jeg synes ikke der er det store problem.

31.  Afsluttende kommentarer?

– Ja, jeg har. I folkeskolen, hvis der var nogen der havde problemer, så gik de sådan meget til lærerne, det er sværere herned, det er også fordi hernede da bliver man selv nødt til at tage konfrontationen og det tror jeg måske også lidt er problemet, fordi vi er vant til at gå til lærerne og det skaber i hvert fald en dårlig reaktion – fx drengene ift. regler, så hvis man bliver drillet, så skal man ikke gå til lærerne eller det er en dårlig reaktion, fordi så bliver man bare drillet mere.
– Og så bliver man irriterende.

32.  Er der andre, der lige vil sige noget afslutningsvis om det med mobning? Noget som ikke er blevet sagt endnu?

–      Jeg tror også bare mere, at hvis det er folkeskolen og man går i en klasse med 20 ele-ver, så kan man nemt ramme en klasse, hvor man sådan skiller sig lidt ud eller lignende. Her da er der så mange elever, så man finder altid 1 eller 2 som man i hvert fald kan snakke tæt med – og det er måske sværere i folkeskolen.
–      Vi har også sådan lidt alle sammen sådan de samme interesser, fordi vi er sportsfolk. Ja, vi har også sådan lidt de samme interesser også og vi har alle sammen valgt at tage her-ned, fordi vi vil opleve et fællesskab. Det tænker jeg, at de fleste har. I folkeskolen da var man ligesom tvunget sammen til også at være sammen med dem man ikke kunne lide. Hernede er det lidt nemmere at undgå dem og man bliver også mere glad, fordi man har ikke noget imod andre.

33.  Godt, afsluttende kommentarer ellers?
Jeg tror ikke, at der er rigtig mobning. Jeg tror at nogle gange, at fordi m an går op og ned af hinanden, så taler man i en hård tone eller man bliver ikke mødt med respekt. Men det er jo ikke fordi man vil mobbe. Det er noget som jeg ikke tænker over og så fordi man har været meget sammen. Jeg synes i hvert fald ikke, at der har været mobning og man kan se hvem det er.

34.  Tak!

Peter Bruhn Jepsen
Forstander
Sportsefterskolen SINE

ca