LÆS INDEN DU VÆLGER

Læs nedenstående sammen med dine forældre.

 

TRÆF DET RIGTIGE VALG – UNDERSØG DINE MULIGHEDER
Der er 8 efterskoler i Danmark, der tilbyder en skilinje, enten helt eller delvist. Disse skilinjer er meget forskellige; en skilinje er ikke bare en skilinje. Vi anbefaler at man undersøger de forskellige skilinjer grundigt inden man vælger, så man vælger den skilinje der passer bedst til én selv.

 

SKILINJEN PÅ SINE – FOR DEM DER BRÆNDER FOR SKI, ER AMBITIØSE OG SERIØSE OG GERNE VIL VÆRE SKIINSTRUKTØRER
På Skilinjen på SINE har vi en 100% skilinje med linjetræning 5 dage om ugen, og vi har stort fokus på skiinstruktøreksamen på BSI 1 niveau. Vi har kun trænere, der har dedikeret sig til et liv med skiløb og uddannelse med højt skifagligt niveau. Vores koncept lægger således op til, at man som elev brænder for ski og ønsker at være seriøs og ambitiøs med at udvikle sit skiløb. Hele året, også når vi ikke er på ski. Dermed har vi lavet en profil, der hører til i den seriøse og ambitiøse ende.

Et ophold på Skilinjen på SINE er en fantastisk mulighed for at få et helt år, hvor man dyrker skiløb og fokuserer på at udvikle sig som skiløber. Vi kører så meget som muligt på ski, men et år som skiløber indebærer også alt muligt andet end at suse afsted på perfekte pister i solskin.

 

HVERDAGEN
Det er fx også at nærlæse og lære en masse skiteori udenad, at forberede kroppen med styrketræning og hårde og kolde løbeture i regnvejr i januar måned. Det er også at træne den samme nye bevægelse igen og igen på plastikmåtterne på Mount SINE. Det skal man have lyst til i hverdagene i et helt år.

 

SKITURENE
Når vi er afsted på skiture, er der fokuseret træning, hvor vi øver nye ting, der hjælper os til at blive bedre på ski. Det indebærer nogle gange, at man stopper og snakker, får en ny øvelse der trænes igen og igen i langsom hastighed, individuel feedback og mere træning. Måske er det meget anderledes end du er vant til, og måske er det ikke det, du synes er sjovt på ski. Men hvis du synes det er fedt, og du brænder for at udvikle dig på ski, er det en unik mulighed for at få træning af nogle af de bedste trænere i landet.

 

ET FÆLLESSKAB OMKRING DE TING, VI LAVER SAMMEN
Hvis alle er med på det, vi laver, er det et fantastisk fællesskab at være en del af, og en unik mulighed for at udvikle dig på ski og komme ind i det danske skimiljø. Hvis man ikke synes det er fedt, kan det trække stemningen ned hos alle, og så bliver det mindre godt for os alle sammen.

Vi oplever desværre, at der er nogen der bliver overraskede over, de ting, vi laver i hverdagen og mens vi er afsted på ski. For at hjælpe dig til at vælge rigtigt, har vi lavet nogle udsagn. Jo flere udsagn du kan svare ”Ja!” til, desto gladere vil du være for det, vi laver, på Skilinjen på SINE.

 

Gode grunde til at vælge Skilinjen på SINE

1.    Når jeg snakker om ski, lyser mine øjne.
2.    Jeg elsker at lave sport og udfordre mig selv med nye ting
3.    Jeg vil rigtig gerne udvikle mig på ski og bruge et år på skilinjen til at blive så dygtig som muligt på ski.
4.    Fysisk træning er fedt, når det er hårdt!
5.    Jeg synes det lyder spændende at skulle læse om skiløb og lære en masse skiteori
6.    Jeg synes det kunne være rigtig fedt at blive dygtig til at undervise på ski – og synes det lyder fedt, at tage en hel vinter afsted som skiinstruktør på et tidspunkt.
7.    Jeg synes Skilinjen på SINE lyder som det rigtige sted for mig, fordi den gerne vil arbejde ambitiøst og seriøst med udvikling af skiløb en større forståelse for ski, i et helt skoleår fra sommer til sommer.

 

Hvis du primærtvælger Skilinjen på SINE af følgende grunde, skal du OGSÅ kunne sige klart ”Ja!” til den efterfølgende tekst (Ad.)

1.    Jeg kan bare godt lide at køre på ski og elsker skiferier
Ad. 1: Det er rigtig godt, du elsker at køre på ski, MEN Skilinjen på SINE er meget and end bare at køre på ski. Det er hård fysisk træning i hverdagen, nærlæsning af skiteori, mærkelige balanceøvelser, udstrækning, rulleskøjter, mountainbike og meget mere… Det skal du også have rigtig meget lyst til. Og man får det bedre på linjen, hvis man synes ALT der bare lugter af ski er fedt.

2.    Jeg synes skolen virker god.
Ad. 2: Det er rigtig godt, du synes skolen er god. MEN vi har erfaring med, at dem der passer bedst til det, vi laver på Skilinjen på SINE, er dem, der gerne vil på en skilinjeog derefter vælger den efterskole der har en skilinjeder passer bedst til dem.

3.    Jeg synes Japanturen lyder som en god skiferie.
Ad. 3. Det er IKKE en skiferie. Der er en masse faste aktiviteter, træning og eksamen på ski.

 

Hvis du kan svare ”Ja!” til nedenstående udsagn, skal du overveje om Skilinjen på SINE er det rigtige sted for dig – eller om noget andet er mere rigtigt for dig.

1.    Jeg trænger til et år, hvor jeg slapper lidt af og hygger mig.
Ad. 1. Vi hygger os meget på skilinjen – MEN det betyder IKKE at vi slapper af til linjetræning. Vi forventer, at man møder op og bidrager så positivt man kan, til det, vi laver.

2.    Jeg er blevet træt af min anden sport og vil gerne prøve noget nyt.
Ad. 2. For at trives på Skilinjen på SINE skal det være førstevalget, det man ALLER helst vil – det skal IKKE være fordi man har valgt noget andet fra.

3.    Jeg er ikke vant til at dyrke sport, jeg vil gerne bare på efterskole.
Ad. 3 På Skilinjen på SINE, betragter vi skiløb som en sport. Vi har derfor fysisk træning 2-5 dage om ugen. Man skal være vant til at dyrke sport – og elske det – førend det bliver sjovt.

4.    Jeg vil gerne i form.
Ad. 4. Du skal have en god grundform inden du starter. Ellers bliver du let overbelastet og/eller kan ikke følge med de andre i hverdagens træning.

5.    Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle vælge og havde ikke lyst til fodbold/håndbold etc
Ad. 5. For at du skal blive glad for at være på Skilinjen på SINE, skal du vælge det fordi du synes ski er det fedeste i verden.

ca