Andreas Oggesen

Fodbold drenge

Andreas Oggesen – elev på SINE 2009-2010

Her fortæller AO lidt om hvad han fik ud af opholdet på SINE:

–   At gå på SINE var godt på rigtige mange måder. Først og fremmest på det sociale plan, hvor jeg mødte mange nye mennesker og fik mange nye venskaber. Derudover var det også fedt at være sammen med 180 andre, man havde meget tilfælles med, i hverdagen (alle var sportsinteresseret og gik meget op i sport). Alt det kombineret med, at det boglige også var fremragende, som jeg fik rigtig meget ud af!

Hvilke minder står mest tydeligt i hukommelsen?:

–   Det er lidt svært at svare på hvad jeg husker bedst, men jeg husker da helt sikkert at vi både vandt inde og ude DM med fodboldlinjen, som det første hold nogensinde. Det specielle sammenhold man havde på kryds og tværs af linjer og huse er også en ting jeg tænker tilbage på. Og så selvfølgelig den sidste dag, hvor man skulle sige farvel og på gensyn til en masse mennesker, som man havde haft det helt vildt fedt sammen med (både lærere ogelever).

AO spillede på Sønderjyskes U17 hold mens han gik på SINE – hvordan var det at være væk fra det sædvanligefodboldmiljø i Haderslev?

–   I og med at skolen og SE havde et samarbejde da jeg gik derude, havde jeg mulighed for at blive kørt til Haderslev et par gange om ugen, så jeg synes det fungerede rigtig fint uden de helt store problemer. Selvfølgelig var det anderledes end jeg var og er vant til, men igen – det fungerede godt.

AO har foreløbigt spillet 4 kampe i Superligaen og i alt 7 officielle kampe. Han fik debut d. 20/5-12 mod Silkeborg.

På længere sigt er det hans mål at komme til udlandet, men på kortere sigt er det at udvikle sig og blive en etableret spiller for Sønderjyske.

ca