Forbered din krop til et år på SINE
Et år på SINE stiller store krav til din krop.
Vi har linjetræning 5 dage om ugen, og derudover er der mange, der træner ekstra i deres fritid eller er aktive på andre måder.
Vi ser desværre, at nogen ikke er forberedt på den belastning, og det kan betyde, at de får en overbelastning eller i værste fald en skade. Det kan betyde, at de ikke kan deltage i linjetræningen, på træningsture eller i kampe, turneringer og danseforestillinger.
For at hjælpe dig til at være bedst muligt forberedt, har vi lavet 4 træningsvideoer med nogle programmer, du kan følge i perioden op til skolestart. Programmerne forebygger skader om problemer med knæ, ryg, skinneben og skulder, som de mest almindelige skader og problemer, vi ser hos eleverne.
Se videoerne med skadesforebyggende træning nedenfor.
Du kan følge de skadesforebyggende programmer, som er mest relevante for dig og din sport. Hvis du fx har haft problemer med skinnebensbetændelse, anbefaler vi, at du følger programmet der skal forebygge skinnebensbetændelse. Det kan også være din linjetræner eller vores fysioterapeut har anbefalet dig at følge et eller flere af programmerne.
Vær også opmærksom på, at linjerne har deres egne linjeforberedende træningsprogrammer, som de anbefaler, du følger i tiden op til dit år på SINE, for at være godt forberedt.
Skulle det blive nødvendigt i løbet af året, så har vi en mulighed for at komme i et forløb med vores fysioterapeut, Lene, som er med i videoerne her på siden.
Hvis du er i tvivl, så kontakt Lene, eller én af dine kommende linjetrænere.
God fornøjelse med træningen!
Styrk dine knæ
I videoen nedenfor får du 5 øvelser, som du skal følge 3 gange om ugen for at styrke dine knæ.
Styrk din ryg
I videoen nedenfor får du 5 øvelser, som du skal følge 3 gange om ugen for at styrke din ryg.
Styrk dine skuldre
I videoen nedenfor får du 5 øvelser, som du skal følge 3 gange om ugen for at styrke dine skuldre.
Styrk dine skinneben
I videoen nedenfor får du 5 øvelser, som du skal følge 3 gange om ugen for at styrke dine skinneben.