Udfyld din ansøgning
Nynne glæder sig til at høre fra dig
Et år på Sportsefterskolen SINE er noget helt særligt. Her handler det om fællesskab, sport, nærvær og personlig udvikling – og det hele begynder med en god samtale.
Hvis du overvejer at blive elev hos os, så tag endelig fat i Nynne. Hun er klar ved telefonen og vil med glæde fortælle dig mere om hverdagen, mulighederne og alt det, der gør SINE til et sted, man vokser – både fagligt, menneskeligt og socialt.
Nynne møder dig med åbenhed, erfaring og et smil i stemmen. Hun kender skolen ud og ind og vil gerne hjælpe dig godt videre – hvad enten du er klar til at tage springet, eller bare vil mærke, om SINE er det rette sted for dig.
Grib telefonen – vi glæder os til at byde dig velkommen
Optagelse på SINE
Du kan søge om optagelse på SINE op til 4 år før det skoleår, du ønsker at starte. For at minimere frafald i perioden mellem optagelse og skolestart kan man på håndboldlinjerne tidligst blive optaget 3 år før skolestart.
Vi åbner for ansøgninger til det kommende skoleår i august.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du svar pr. mail inden for 10 dage (dog med undtagelse af skolens sommerferie). Herefter har du 3 uger til at betale indmeldelsesgebyret på 4.500 kr. Når gebyret er betalt, er din indmeldelse gyldig, og din plads er sikret.
Der er stor søgning på håndbold, fodbold, dans og ski, mens der typisk er mindre søgning på badminton, fitness og golf. Uanset hvilken linje du søger, anbefaler vi, at du ansøger i god tid.
Indmeldelsesgebyr
Optagelsen er endelig, når vi har modtaget indmeldelsesgebyret på 4.500 kr. Beløbet opkræves umiddelbart efter tilmelding, og betalingsfristen er 3 uger.
Hvis I endnu ikke har besøgt skolen, kan I se vores besøgsdage her. På den måde kan I nemt planlægge et besøg, inden indmeldelsesgebyret skal betales.
Gebyret dækker administration af ansøgning og optagelse, herunder kommunikation med kommende elever samt planlægning af det kommende skoleår. Derudover dækker det forplejning og personaleudgifter i forbindelse med én besøgsdag og én besøgsweekend med overnatning.
Indmeldelsesgebyret refunderes ikke.
Obligatoriske besøg før skolestart
For at sikre, at I træffer det rette valg, bliver I inviteret til to besøg på skolen i året før skolestart. Begge besøg er obligatoriske.
Udfyld nedenstående tilmelding til et skoleår på SINE
Skoleåret 2026/27 Gå til tilmeldingsformular
Skoleåret 2027/28 Gå til tilmeldingsformular
Skoleåret 2028/29 Gå til tilmeldingsformular
Skoleåret 2029/30 Gå til tilmeldingsformular
Kom og besøg os
Hvis man er nysgerrig og gerne vil vide mere om SINE, så er et besøg på skolen det bedste, man kan gøre. Her vil du mærke stemningen, se faciliteterne og møde både lærere, trænere og nuværende elever.
Det vil give dig en god fornemmelse af, om SINE er det rigtige sted for dig. Mange af vores elever fortæller, at de valgte at det skulle være SINE efter at have besøgt skolen.
INDIVIDUELLE BESØG
Hvis ikke det er muligt for jer at deltage på de dage, vi inviterer til besøg nedenfor, så ring og snak med os, så finder vi ud af at lave en individuel aftale.
Hør hvordan det er at starte på SINE

Udforsk vores camps
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være elev på Sportsefterskolen SINE? Så er en af vores camps lige noget for dig. Her får du mulighed for at bo og træne sammen med andre unge, der brænder lige så meget for sport som dig. Det er næsten som at gå på efterskole – bare uden den almindelige undervisning.
Sports
CAMP
LÆS MERE
International
ELITE CAMP
LÆS MERE
Fodbold
KEEPER CAMP
LÆS MERE
Håndbold
KEEPER CAMP
LÆS MERE
SINE
FAMILIECAMP
LÆS MERE

