Om faget

Dansk i 9. klasse på SINE skal være en yderligere udvikling af din faglige kompetencer indenfor faget. Vi arbejder med at fremme dine færdigheder som formidler i såvel skrift- som talesprog, så du evner at tale og fremlægge for en større gruppe mennesker. Vi stræber efter, at du får redskaber med i værktøjskassen, som stiller dig bedre til fremtidige udfordringer i såvel uddannelses- som erhvervslivet.

Vi går efter at styrke din oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre måder, du kan udtrykke dig på. Vi har fokus på områder, der er vigtige for at udvikle både din personlighed og en bredere kulturel forståelse.

Undervisning

Vi opererer med flere forskellige grene af danskfaget, og kommer både langt tilbage i de litterære perioder, som Romantikken og Det Moderne Gennembrud, og helt frem til nutidens tekster og andre udtryksformer. Vi arbejder i en vekselvirkning mellem klasse, gruppe, par og individuelt arbejde for at styrke flere forskellige kompetencer hos den enkelte elev såsom samarbejdsevner, fordybelse, argumentationsevner og retoriske redskaber.

Vi arbejder med mange forskellige temaer, som skifter fra år til år.
Her er et udsnit af disse:

·      Ondskab
·      Identitet
·      Livet som sportsmand på godt og ondt
·      Musikvideoer
·      Trykte og levende reklamer
·      Døden
·      Danskhed
·      Litterære perioder såsom Romantikken og Det Moderne Gennembrud
·      Det står i avisen – Sagprosa
·      Lyrikkens verden
·      Mundtlighed og retorik

 

 

 

Læringsmål og undervisningsplan

 

Læsning

Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Fremstilling

Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

ca