Ambitiøst program for fodboldkeepere
Som keeper har vi brug for vores egen lille klub, hvor vi laver sparring og træning, som vi ikke kan få i den normale fodboldtræning. Derfor har man muligheden for den fokuserede træning 2-3 gange ugentligt, så keeperkompetencerne kan styrkes, og der kan nørdes endnu mere.
Vi går i dybden med din udvikling
I keepertræningen går vi igennem alle aspekter af keeperspillet. Den tekniske base såsom, gribe- og faldeteknik, placering i målet, timing i opspring, sparketeknik og berøringer samt afleveringsspillet, opbygges henover efteråret. Dernæst arbejder vi med keepernes fysiske ramme og har fokus på styrke, spring, speed/acceleration og reaktioner.
Individuelt fokus og trænersparring
I løbet af året har keepertræneren også individuelle samtaler med keeperne om deres løbende udvikling. Altså hvor de står på nuværende tidspunkt og hvad der skal arbejdes hårdere på. Alt imens at keeper træneren også er den sparringspartner, som kan tale ind i områder i keeper spillet, som cheftræneren ikke altid kan sætte sig ind i.