Mission
Det er SINEs mission, at tilbyde en skole, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig i den sport de brænder for, samtidigt med at de vil få et højt kvalificeret fagligt såvel som socialt og dannelsesmæssigt skoleophold.
Vision
Det er SINEs vision at sikre eleverne kompetencer til forberedelse af deres fortsatte sports- arbejds- og studieliv, samt sikre dem en dannelse i dansk traditionel demokratiforståelse. Eleverne skal opnå sociale kompetencer der gør dem til kritiske, aktive og selvstændige borgere i samfundet.
4 søjler
Missionen og visionen i hverdagen
I hverdagen udfolder vi SINEs vision og mission i 4 søjler.
Det sportslige
Det faglige
Det sociale
Det dannelsesmæssige.
Det sportslige
Alle elever skal have mulighed for personlig dygtiggørelse. Eleverne skal opleve konkurrencer, fællesskab, forskellighed, sammenhold og gensidig respekt. Udvikling af sportsånd med fairplay, fordybelse, fascination og udfordringer.
Det faglige
SINE er en gymnasialt rettet skole, som tilbyder et højt fagligt niveau. Nøgleordene er udfordringer, kritisk stillingtagen og færdigheder. Der er fokus på den enkelte elevs faglige kompetencer, samt udvikling af disse.
Det sociale
Et skoleår på SINE skal give eleverne en forståelse for det forpligtende fællesskab i mødet mellem elev-elev og mellem elev-voksen. Miljøet er præget af åbenhed og tillid, hvor respekten for det enkelte individs forskellighed og integritet er nøgleord.
Det dannelsesmæssige
Opholdet skal udvikle stærke personligheder med en dannelse, der bygger på demokratiske værdier. Dannelsen udvikles ved deltagelse i alle skolens aktiviteter herunder ved at indgå i forskellige sociale fællesskaber og også ved at løse praktiske arbejdsopgaver på SINE.
4 kerneværdier
Som en vigtig del af kulturen på SINE og for den dannelse man får med herfra, har vi valgt 4 kerneværdier, der fungerer som pejlemærker for fællesskabet og samværet i de forskellige søjler.
Ambitiøs
Sammenhold
Nærvær
Ordentlighed
Pejlemærker for fællesskabet og samværet
Kerneværdierne sætter ord på det fællesskab og samvær, vi gerne vil have.
På modellen kan du se hvad kerneværdierne betyder for os og det særlige SINE-fællesskab.