Fysioterapien varetages af skolens fysioterapeuter Lene Stenger. & Mikkel Leonhard.
Fysioterapien på SINE varetages af skolens fysioterapeut Lene Stenger Mensel, i et samarbejde med Mikkel Leonhard og den lokale klinik Klosterfysio. Både Mikkel og Lene har deres daglige gang på skolen hvor de også er kontaktlærere og har faglig undervisning. På denne måde er skolens fysioterapeuter tætte på eleverne og kan nemt samarbejde med f.eks. linjelærerne omkring eleven.
Skolen udbyder følgende når en elev får en skade eller oplever smerter:
– Skadestjek og diagnosticering
– Relevant behandling
– Interventionsplan
Lene kommer rundt på alle linjerne en gang om ugen for at identificere de skadede elever, supplere med skadesforebyggende interventioner samt at observere linjetræningerne. Derudover er det muligt for eleverne at få individuelle behandlinger og opfølgninger på skaden, ved at booke tid hos Lene.
Fysioterapeuterne arbejder evidensbaseret, efter de nationale kliniske retningslinjer og best practice.
Hvis der er tale om et mere omfattende skadesforløb, vil eleven blive tilbudt et fysioterapiforløb hos Mikkel gennem den lokale klinik Klosterfysio. Disse forløb kan være relevant hvis eleven har fået en operation, har længerevarende smerter eller hvis der er behov for mange individuelle træningspas. Når eleven kommer i et sådan forløb, er det med en egenbetaling og det er dermed ikke noget skolen dækker. I har i derfor mulighed for at benytte tilskud fra jeres sundhedsforsikring og henvisning fra læge samt Sygesikring Danmark. Vi vil altid kontakte forældrene hvis eleven skal tilbydes et fysioterapiforløb med egenbetaling.
Inden skolestart er det vigtigt at få styr på eventuelle skader og forberede sig så godt som muligt fysisk på skoleåret. Vi har derfor lavet nogle videoer, der fortæller hvordan du kan lave skadesforebyggende træning og styrke dine knæ, skinneben, ryg og skulder, som er de mest almindelige problemer, vi ser eleverne have.
Pris oversigt:
Ydelse m. henvisning Fuldt honorar Tilskud Patientandel
Første konsultation 513,70 kr. 201,88 kr. 311,82 kr.
Normalbehandling 326,63 kr. 128, 37 kr. 198,26 kr.
Ydelse uden henvisning Pris
Behandling 30 min. 327 kr.
Behandling 60 min. 600 kr.