Dan Dybboe – Viceforstander
Ledelse
På SINE
I 2008 blev Dan ansat på SINE som basketballtræner og dansklærer, og siden 2015 har han været i en stilling som afdelingsleder med det faglige ansvar samt ansvarlig for følgende arbejdsområder: elevtrivsel, de mundtlige og skriftlige prøver, fælles skituren, elevrådet, elevambassadørerne, praktikanter, rejsekoordinator m.m., desuden underviser han i dansk i 10. klasse.
Pr. 1. juli 2024 er Dan tiltrådt som viceforstander.
Dan brænder særligt meget for det relationelle aspekt og udvikling – for arbejdet med mennesker og fællesskaber. Det at kunne bidrage til de unge menneskers udvikling indenfor alle efterskoleparametrene, synes han, er en fornøjelse. At man på nærmeste hold kan se hvordan de unge mennesker rykker sig, samt være med til at skabe rammerne for at de kan lykkes, gør arbejdet på SINE ekstra fedt for Dan.
Uddannelse/erfaring
Dan blev læreruddannet ved University College Lillebaelt – læreruddannelsen i Jelling med linjefagene: Dansk, engelsk, matematik og idræt og er nu i gang med en diplom i ledelse. Herudover er han beskikket censor i dansk på grundskoleniveau.
Med en baggrund som ligaspiller, divisionstræner og ungdomstræner i basketball samt en generel interesse indenfor stort set alt sport, er miljøet på en idrætsefterskole lige sagen for Dan.
Uden for kontoret
Mail: dd@sine.dk