Målmandstræning

Målmandstræning - til dig der vil være bedre.....

Talentmiljøet

På SINE arbejder vi målrettet på at skabe et udviklende miljø for håndboldkeepere, der gerne vil have kontinuerlig træning og sparing. 

Vi sætter flere nye forskellige tiltag i værk, der gerne skal være med til at videreudvikle vores miljø på SINE, hvor den vigtigste forudsætning er, at man har lyst til at yde en god træningsindsats for at udvikle sig som keeper. Eksempelvis vil man blandt andet kunne opleve dette:

2 ugentlige keeper-træningspas, hvor der både arbejdes teknisk, taktisk og mentalt samt mere målmandsteknisk 
Videokorrektion- og evaluering i forbindelse med både træningssituationer og kampe
Løbende udviklingssamtaler, hvor der evalueres på forskellige opstillede mål og fokusområder
Anderledes målmandsrelevante træningspas – Eksempelvis i høj varme, sand, vand etc.
Lille rundrejse, hvor man får målmandstræning forskellige steder, samt følger keepere med forskellige stilarter
Gæstetrænere, der vil give forskellige input til den enkelte keeper
Styrketræning for keepere – Superviseret styrketræning med målmandsspecifikke øvelser og programmer, der er tilpasset den enkelte keeper.

Målmandstræningen er et supplement til den daglige træning, hvor man er en del af håndboldlinjen for drenge eller piger på skolen. Her er der plads til forskellige niveauer. Eksempelvis har vi i denne sæson hold i ligaen, 1.division (piger), 2.division (drenge) og A-rækken.

Kontakt
Hvis du er interesseret i at høre mere om dette, så kontakt Jean Callesen på jc@sine.dk

Keepercamp
Finder du dette interessant, så kom og deltag i vores gratis Keeper-Camp den 11.juni 2016, hvor der udover træning vil være oplæg om opgraderingen af målmandstræningen. Se invitationen og hvordan man tilmelder sig under fanen ”Keeper-camp 2016”

Har du lyst til at udvikle dig målmandsteknisk, mentalt og taktisk, så har vi rammerne til både den skolede og den uskolede keeper.

Med hårdt og koncentreret arbejde kan man på et år flytte sig afsindigt langt, hvilket disse tidligere elever er gode eksempler på.

Andreas og Henk har det tilfælles, at de inden opholdet på SINE ikke havde været en del af et træningsmiljø med målmandstræning.

SE BILLEDER FRA MÅLVOGTERNE I AKTION HER


//Bjarne Hansen

Andreas Meyer Ejlersen
SINE 2013/14
Inden SINE: Team Horsens Håndbold
Nu: Ungdomskontrakt med U18-holdet i Flensburg-Handewitt


Henk Muus Meyer
SINE 2013/14
Inden SINE: Saxburg Bylderup Håndbold
Nu: Kontakt med TMT 1.divisions herrer, selvom han er U18-keeper





Henter data...