Landevejscykling

Vil du udvikle dig som cykelrytter?

Landevejslinjen er for dig, der har lyst til at arbejde seriøst med at udvikle dit potentiale indenfor landevejssporten i cykling.

Landevejslinjen tilbyder træning, der tilgodeser både de fysiske, tekniske, taktiske og mentale krav, der stilles til en landevejsrytter. Landevejscykling er en udholdenhedssport, hvor der arbejdes meget med intervaller. Landevejssporten er også en sport, der kræver mange timers træning i medio området, og derfor er der mange timers ”kedelig” træning for den enkelte.  MEN! Vi vil gøre træningen sjov, varierende, fysisk krævende, spændende og differentieret. Det vil sige, at vi vil favne forskellige niveauer, og ”passe på” dig!

Træningen:

Et sundt træningsmiljø, der tilgodeser den enkelte elevs udvikling og ambitioner danner grundlag for landevejslinjen på SINE. Seriøsitet, anerkendelse, udvikling og humor er nøglebegreber. Aldersrelateret træning ligger os meget på sinde, og det er en vigtig bestanddel af træningen. 

På landevejslinjen skal du nok også få pulsen op. Træningen tilrettelægges, så der arbejdes med at udvikle din udholdenhed og evne til at køre med høj intensitet.
Der trænes efter et struktureret og individuelt træningsprogram og der gives individuel tilbagemelding til dig. I løbet af din træning på SINE vil taktik og mentaltræning også være en integreret del af træningen.

Selvom du vil opleve en høj-intens og en seriøs træning, er det gode kammeratskab og relationen til trænere og lærere de bærende elementer.

Der er som udgangspunkt skemalagt træning 4 gange om ugen, herunder eksempel på træningsuge:

 

Udlandsture
Efterårstræningstur til udlandet med fokus på teknik og det sociale aspekt.
Fælles skitur med resten af skolen.
Forårstræningstur med fokus på at optimere form.

 

 

 


//Bjarne Hansen

 





Henter data...