keeper camp


Keeper-Camp 2017 SINE Efterskole

 

Campen er for unge fodboldmålmænd fra klubber rundt i Sønderjylland og gerne med henblik på evt. kommende elever til SINE (drenge/piger). Tidsmæssigt kører det over to dage, mandag og tirsdag, og der er mulighed for overnatning til dem, som ønsker det. De deltagende vil opleve, hvordan træningen foregår på SINE og de bliver bevidste om at træningsmængden forøges, hvis man vælger SINE.

Programmet kunne se således ud:

Mandag: Formiddagstræning, frokost, eftermiddagstræning

Tirsdag: formiddagstræning, frokost, eftermiddagstræning (evaluering)

I træningen vil der være fokus på basen i målmandsspillet (se nedenfor) fordi det grundlæggende skal være på plads.

Placering i målet – hvordan placerer man sig ved indlæg
Greb om bold – hvordan griber man bolde langs jorden, bolde tæt på kroppen, bold i luften osv.
Koordination af hænder og fødder – hvilke skridt skal man gøre brug af i den givende situation (løbeskridt, sidestep). Hvordan vender ens hænder i forhold til greb af bolden og hvordan er ens kontrol over kroppen.
Udgangsstilling ved spark på mål – har man vægten på for- eller bagfoden.
Mentalt – har man gå-på-mod. Hvordan reagerer man, hvis man laver en fejl. Hvordan forbereder man sig til træning og kamp osv.
Fysik – er man i stand til og har lyst til at øge sin træningsmængde. Har man timing og stærke ben til at hoppe og bevæge sig med.   

Udover det ovenstående vil der også være en masse sideløbende ting i træningen. Der vil til sidst også være en kort evaluering af de deltagende hver for sig.

Prisen for pr. deltager er 500,- kr . 


//Bjarne Hansen





Henter data...