Historie-samfundsfag

Historie-samfundsfag på SINE

Fagene historie og samfundsfag griber ind i hinanden. I praksis betyder dette, at du samtidig med et historisk overblik også får en forståelse af, hvordan den historiske udvikling har påvirket vores samfund i dag.

Hovedformålet med undervisningen er at få dig til at undre dig og stille kritiske spørgsmål til det samfund, du lever i, for kun igennem aktiv deltagelse sikres demokratiets fremtidige udvikling.

 

Undervisning

Vi fokuserer især på den demokratiske udvikling i Danmark, hvor vi starter med at introducere til forholdene i Danmark omkring tidspunktet for Grundloven og demokratiets indførelse.

Undervejs i forløbet får du også rig mulighed for selv at reflektere over positive og negative sider af demokratiet. Vi lægger stor vægt på, at du selv kommer på banen med dine holdninger, så vi kan få nogle gode saglige diskussioner, der er en forudsætning for demokratiets udvikling.

Et andet fokusområde er det internationale samfund og specielt Danmarks rolle i det. Igen er udgangspunktet at give dig et overblik over den historiske gang fra afslutningen på 2. Verdenskrig og frem til i dag. Dette vil danne baggrund for et nærmere kig på forskellige aspekter af Danmarks plads i det internationale samfund. 
 


//Bjarne Hansen




Henter data...