Hall of Fame


Mikael Uhre

Mikael Uhre på U21 landsholdet (Klik Her)

Torsdag d. 28/3 blev en historisk dag da SINE havde hele tre tidligere elever på Sønderjyskes superligahold!! Den ene Johan Absolonsen gik dog kun hernede en måneds tid mens Andreas Oggesen og Mikael Uhre begge fuldførte deres ophold.
Mikael træder dermed ind i kredsen af spillere i vores Hall of Fame - velkommen til!

Vi har snakket med Mikael om hans ophold hernede samt drømme for fodboldfremtiden.

Hvorfor endte du i Sønderjyske?
Jamen jeg endte jo i SønderjyskE ved at blive hentet op nede fra SINE hvor de valgte at hente mig op i vinterpausen og derefter tilkoble mig akademiet. Inden det spillede jeg i Grindsted GIF. 

Hvordan husker du dit ophold på SINE?
Mit ophold på SINE var meget lærerigt, grundet min store personlige udvikling gennem hele året, derudover var der også et godt bogligt niveau. Men mit ophold på SINE var derfor også helt fantastisk! 

Hvilke tre ting vil du fremhæve fra dit ophold?
Fantastisk mad, gode venner og bekendtskaber og stor personlig udvikling.

Hvilke drømme/ønsker har du for din fodboldfremtid?
Målet har lige siden jeg har været lille været at blive Superliga spiller, så nu er det store mål jo at komme på fuldtidskontrakt til sommer og spille professionelt og komme til udlandet når jeg bliver ældre.

Hvordan var det at få superligadebut?
Det var enestående at få debut for SønderjyskE, det var en kæmpe oplevelse som har givet et stort indtryk på mig. Det gav kuldegysninger at løbe ind og tænke på at så mange mennesker havde blikket rettet mod en. Så en kæmpe oplevelse!

Sønderjyske og de tidligere SINE drenge vandt iøvrigt 5-0 over Silkeborg!

Vi fra SINE ønsker Mikael al mulig held og lykke for fremtiden! 

 

Jacob Stolberg

Jacob gik på SINEs allerførste hold i år 1997.

"Stolle" har efterfølgende spillet ca. 200 kampe for Sønderjyske(1. division og superliga) på de 9 sæsoner hvor han var på kontrakt. Han nåede desuden at være anfører på holdet inden han stoppede på topniveau i 2008. 
Idag spiller han DS-fodbold i FC Sydvest hvor han håber holdet i løbet af en sæson eller to kan komme op i 2. division.
De mange træninger på SINE satte gang i "Stolle"s udvikling rent sportsligt, men især socialt var opholdet en kæmpe succes. 
" Der blir skabt et helt unikt bånd mellem mennesker man går op og ned af hver dag og det sociale slog alt hvad jeg før havde oplevet" udtaler "Stolle".

 

Lars Huldgaard

Lars Huldgaard Christensen gik på årgang 2004/2005.
Lars kom oprindeligt fra Sønderborg, men efter opholdet på SINE blev han optaget på Silkeborg College.
I 2008 kom han på fuldtidskontrakt i Silkeborg hvor han indtil videre har opnået 26 førsteholdskampe(1. division og superligaen).
Lars har desværre været ramt en del af skader, men han håber dette forår(2011) kan forløbe uden skader og at han kan få en masse spilletid samt score nogel mål. På sigt er drømmen om udlandet samt landsholdet stadig intakt.
"Opholdet bidrog med en masse god intensiv træning da der var mange spillere der ville vise noget. Det var med til at udvikle mig fysisk som teknisk samtidig med at det lærte mig at selv med "mindre profilerede" spillere kunne nå langt med vilje og fight!" udtaler Lars og tilføjer:"  
Opholdet på SINE har styrket mit menneskelige/ sociale plan voldsomt meget! Jeg har let ved at omgås andre mennesker og forskellige mennesker samtidig med at jeg har fået en større indforståelse med at folk er anderledes og har andre behov eller synsvinkler end en selv. Tolerance og respekt for andre mennesker er en egenskab som jeg virkelig fik lært på SINE."
Tre ting der står bedst i erindringen er sammenholdet på fodboldlinjen og på tværs af linjerne generelt, indendørs-DM, hvor det desværre blev til nederlag i finalen samt da træner Kent Hansengaard prøvede at få lagt Rene(elev) ned, men ikke kunne!!

 

Frank Nielsen

Frank Nielsen var SINE årgang: 2005-2006
"Opholdet på SINE var helt fantastisk sportsligt samtidig et socialt godt år. Der var gode trænere og spillere og med god målrettet træning 4 gange om ugen var det med til en god udvikling. Man udviklede sig helt enormt menneskeligt når man er omgivet af unge mennesker hver dag."

FN fik sin første fuldtidskontrakt i SønderjyskE 2008-2010 hvor han opnåede et par pokalkampe for førsteholdet.
 
Om de tre vigtigste minder fra skoletiden udtaler FN:
" Tre minder må være, et godt sportsligt niveau, fantastisk socialt og sammenholdet blandt de andre linjer på skolen var unikt. 
Der var mange plusser hvis jeg skal anbefale skolen" 

Idag spiller FN for Otterup i 2. division.

 

Anders Hostrup

Anders Hostrup gik på SINE årgang 0607.
"Hoshi" var en super hurtig angriber med fine afslutningskvaliteter.
Han har siden sommeren 2010 været en del af Sønderjyskes superliga-trup og han har indtil videre opnået 12 kampe og 1 mål.
Desværre har " Hoshi" gennem tiderne været ramt en del af skader, men håbet er at han i løbet af foråret(2011) kan udvikle sig yderligere, få nogle flere superligakampe og på sigt måske en dag komme til en klub i udlandet.
Opholdet på SINE har ifølge "Hoshi" udviklet hans fodboldmæssige niveau bl.a. qua de dygtige spillere der var på linjen samt træningen der udfordrede spillerne.
Tre ting han primært mindes er " god træning - godt sammenhold - godt sportsligt niveau". Det sociale liv på skolen fremhæves ligeledes og "Hoshi" giver SINE de bedste anbefalinger. 

 

Andreas Oggesen

Andreas Oggesen - elev på SINE 2009-2010

Her fortæller AO lidt om hvad han fik ud af opholdet på SINE:

-   At gå på SINE var godt på rigtige mange måder. Først og fremmest på det sociale plan, hvor jeg mødte mange nye mennesker og fik mange nye venskaber. Derudover var det også fedt at være sammen med 180 andre, man havde meget tilfælles med, i hverdagen (alle var sportsinteresseret og gik meget op i sport). Alt det kombineret med, at det boglige også var fremragende, som jeg fik rigtig meget ud af!


Hvilke minder står mest tydeligt i hukommelsen?:

-   Det er lidt svært at svare på hvad jeg husker bedst, men jeg husker da helt sikkert at vi både vandt inde og ude DM med fodboldlinjen, som det første hold nogensinde. Det specielle sammenhold man havde på kryds og tværs af linjer og huse er også en ting jeg tænker tilbage på. Og så selvfølgelig den sidste dag, hvor man skulle sige farvel og på gensyn til en masse mennesker, som man havde haft det helt vildt fedt sammen med (både lærere ogelever). 


AO spillede på Sønderjyskes U17 hold mens han gik på SINE - hvordan var det at være væk fra det sædvanligefodboldmiljø i Haderslev?

-   I og med at skolen og SE havde et samarbejde da jeg gik derude, havde jeg mulighed for at blive kørt til Haderslev et par gange om ugen, så jeg synes det fungerede rigtig fint uden de helt store problemer. Selvfølgelig var det anderledes end jeg var og er vant til, men igen - det fungerede godt.

AO har foreløbigt spillet 4 kampe i Superligaen og i alt 7 officielle kampe. Han fik debut d. 20/5-12 mod Silkeborg.

På længere sigt er det hans mål at komme til udlandet, men på kortere sigt er det at udvikle sig og blive en etableret spiller for Sønderjyske.

 


//Kasper Heilmann





Henter data...