Forældreoplevelse

Indlæg fra en forældre

Så gik der lige et år.. Hvor blev det af? Sådan har I sikkert hørt det før, og føler det måske også nogle gange selv wink Vi ses jo i morgen til afslutning og translokation, men jeg har bare lyst til at skrive til Jer og sige Jer en kæmpe tak for alt, hvad I gør for efterskolen SINE. Hold nu op, hvor har jeg været imponeret og taknemmelig over de mennesker, der er omkring SINE!
For hvilket år min søn har fået!! Det kan simpelthen ikke beskrives, hvor glad og inspireret, jeg har fornemmet, at han har været over at gå på SINE. Fagligt, sportsligt, socialt.. Jeg har fornemmelsen af, at SINE rummer det hele, og det er guld værd som forældre at kunne være i stand til at give sit barn sådanne oplevelser.  Et engagement og en glæde ved det daglige arbejde skal man lede længe efter, og jeg kan kun give SINE mine varmeste anbefalinger, når folk spørger til efterskolen. Jeg fortæller altid om skolen med et smil på læben. Sikke en skøn positiv udvikling, I har været med til at guide min store søn i retning af.
Tusind tak fordi I er, som I er – bliv ved med det, og så kan vi kun få endnu flere skønne unge mennesker videre i livet.

Mange hilsner
Betina Vistisen 


//Lars Thomsen





Henter data...